Traditioner som en genkendelig del af kulturen
Heksen Tusnelda laver hvert eneste år det samme gift-kage-show, og det er et glimrende eksempel på, hvordan vi arbejder med genkendeligheden i vores faste traditioner i Tophøj. Tusnelda er en del af Halloween-ugen, som er en hel uge med fokus på hygge og uhygge.
Bamsefesten, hvor alle møder op i nattøj med deres bamse under armen, er også en af vores faste traditioner. Her er der Bamse-hospital, godnat-læsning-hygge og bamse-bolle-bagning. Denne dag er altid længe ventet af både børn og voksne i Tophøj.
Bedsteforældre-Sankt Hans, sommerfest, jule-aktiviteter, krible-krable-uge og affalds-ugen er alle tilbagevendende årlige aktiviteter hos os.
Ugens gang i Tophøj
Relationsgrupper, tur-dage, storebørnsgrupper, kælder-dage, ude-dage, sprog-grupper og sansemotorik-grupper er alle eksempler på de faste tilbagevendende aktiviteter i Tophøj.
Emne-uger kan også opstå på børnenes initiativ. Hvis en børnegruppe pludselig bliver optagede af leoparder eller rumraketter, kan vi gribe denne interesse og fordybe os i fællesskab i emnet.